Katrine Amsler
10. jan 2023
LYTTEAFTEN med Kathrine Amsler
Kom og lyt med når lydkunstner Kathrine Amsler fortæller om sit residency hos Sound Art Lab her i Struer, hvor hun har haft mulighed for at udforske og eksperimentere med lyde fra forskellige metalliske objekter. Hun har optaget lydene og skabt et lydbibliotek, der knytter sig til Struer og byens historie.
Katrine Amsler er komponist, lyddesigner, producer, instrumentbygger og musiker uddannet fra musikkonservatoriet i Malmö. De seneste år har hun arbejdet med forskellige typer af audiovisuelle projekter bl.a. som lydkunstner for komponist Martin Stig Andersen. I 2021 vandt hun den britiske ‘Sound of the Year Award’ af The Museum Of Sound og The New BBC Radiophonic Workshop.
“Når jeg har mulighed for at zoome ind og arbejde med ‘fysisk lyd’ giver det mig en ro og et fokus, som jeg ikke kan opnå med andet. Det er også et fokus, som jeg føler, der mangler i dag.” Jeg kan faktisk godt lide at arbejde hen imod en deadline, men jeg oplever også, at vi lever i en verden, der er utrolig målrettet. I løbet af 3 uger i efteråret har jeg haft fået mulighed for at øve mig i at lave ‘ineffektive ting, der tager tid’ igen, og allerede i løbet af min første uge i Struer har jeg oplevet øjenåbnere og entusiasme, som jeg kun husker fra min barndom.”
Sted: Peter Bangsvej 17B, 7600 Struer
Tid: Tuesday 10. januar kl. 17:00-18:30
Arrangementet er gratis og alle er velkomne!