Vi er begejstrede for at invitere jer til vores Lytteaften onsdag den 25. juni kl. 19:00. Denne gang har vi fornøjelsen af at præsentere kunstner Ragnhild May, der arbejder på tværs af billedkunst, lyd, skulptur og performance, sammen med lydkunstner og komponist Stefan Maier.
Efter en pause på flere år er Ragnhild og Stefan blevet genforenet for at udvikle en ny version af deres fælles værk Bellows. Værket er inviteret til at få premiere på den prestigefyldte Festival d’Automne i Paris i efteråret 2025. De er i øjeblikket i et tre ugers residency her på Sound Art Lab, hvor de forbereder og forfiner deres arbejde.
I løbet af aftenen vil Ragnhild og Stefan holde et artist talk, hvor de giver indblik i deres kunstneriske praksis, arbejdsproces og tankerne bag Bellows.
Bellows udforsker arkitekturen i afviede katedraler og forvandler bygningerne til instrumenter. May og Maier placerer højtalere og subwoofere i forskellige rum og søger efter resonanser og akustiske forbindelser på tværs af bygningen. Maier’s elektroniske droner og May’s håndbyggede instrumenter fylder rummene, hvor de lave frekvenser får vægge og inventar til at ryste, mens de høje toner bevæger sig gennem flere rum og samler unikke resonanser, inden de når lytteren.
