Jan Thoben & Boris Hegenbart + Floris Vanhoof

12. aug 2022
Sound Art Lab Jan Thoben & Boris Hegenbart
Denne aften byder på to audiovisuelle performances: Jan Thoben & Boris Hegenbarts “60Hz” og Floris Vanhoof “Expanded Cinema Performance”. Alle tre kunstnere er på kunstnerophold i Sound Art Lab, hvor de bruger vores værkstedsfaciliter og Struers umiddelbare adgang til højtkvalificeret viden om lydteknologi til at videreudvikle deres projekter.
60Hz
60Hz er et audiovisuelt performanceprojekt af Jan Thoben og Boris Hegenbart (Berlin, Tyskland). Projektet har rødder i DIY-videosyntese-teknikker fra 60’erne og 70’erne og udforsker den signalbaserede skabelse af lyd og billede fra elektronikkens indre. Feedback-sløjfers vilde oscillationer af elektriske spændinger behandles herefter digitalt. 60Hz omfavner det flygtige i den hårdtsynkroniserede, næsten håndgribelige audiovisualitet, som videosyntese tilbyder som et generativt medie. 60 Hz henviser til den vertikale opdateringshastighed i katodestråle-videosystemer. I forlængelse af de tidlige cybernetiske kunsttilgange fra 1960’erne og 70’erne er dette projekt mere interesseret i spørgsmål om påvirkninger end i spørgsmål om kontrol. Den traditionelle kommandokæde fra mennesker til maskiner, hvor teknologien betragtes som et redskab, erstattes af en udforskning af ideosynkrasier i signalstrømme og -processer. Thoben og Hegenbart byggede kredsløb og applikationer, som kan betragtes som en kontrolleret indramning eller scoring. I performance-situationen indgår de menneskelige og tekniske aktører imidlertid i et samskabende samfund.
Expanded Cinema Performance
Floris Vanhoof (Antwerpen, Belgien) er interesseret i hybridformer af musik, billedkunst og film. Hans første projektioner – eksperimentelle film på 16 millimeter – udviklede sig til rent visuelle oplevelser, der sætter spørgsmålstegn ved vores seermønstre. Inspireret af strukturel film og tidlig elektronisk musik bygger han installationer, skaber udvidede biografforestillinger og udgiver sin musik.
Vanhoof fremstiller sine egne instrumenter for at udforske grænsen mellem billede, lys og lyd. Som mediearkæolog konfronterer han det digitalt forkælede publikum med flimrende 16 mm film og 35 mm diasinstallationer – formater, der er dømt til at forsvinde. Han vælger ofte den analoge teknologi på grund af den større gennemsigtighed i arbejdsgangen og på grund af dens rige dynamikområde. Han er frigjort fra al nostalgi og eksperimenterer med det, der tidligere blev betragtet som “hightech”. Vanhoof søger efter nye idéer med gamle medier. Han oversætter lyd til billede og omvendt ved at forbinde forskellige uforenelige medier. Han er især nysgerrig efter de virkninger, som hans værker fremkalder hos beskueren: Hvordan fungerer vores opfattelse? Hvilke nye perspektiver opstår?
Det er gratis at deltage og alle er velkomne.
Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Sound Art Lab og Aarhus Universitets sommerskole “Sounding city – sonic interventions and storytelling for liveable urban spaces and landscapes”.
Sted:
Sound Art Lab, Peter Bangs Vej 17B, 7600 Struer
Program:
19:30 Dørene åbner
20:00 Performances med efterfølgende Q&A